Journal

Spilder vi tiden ved onlinemøder i vores organisationer?

Spilder vi tiden ved onlinemøder i vores organisationer?
Flere personer i mit netværk frustreres i øjeblikket over kvaliteten af de onlinemøder, der skyder op overalt. Men behøver onlinemøderne at være dødsyge eller ineffektive? Tænk hvis dine onlinemøder var mere involverende og engagerende? 

Jeg vil gerne invitere dig til en Agile Games Night, hvor vi sammen undersøger og afprøver, hvordan vi kan bruge værktøjskassen med Liberating Structures, når der skal tilrettelægges og gennemføres de onlinemøder, der pludselig er blevet en del af hverdagen for mange af os. 

Dette er den første online Agile Games Night nogensinde, og derfor er det i sagens natur et eksperiment. Hvis eksperimentet går godt, så vil du straks efter denne session kunne gennemføre dit næste onlinemøde med mindst en Liberating Structure. 

Jeg afholder denne Agile Games Night sammen med mine partnere i tryZone, Jakob Schmidt Sørensen, Tim Pedersen og Thomas Elkjær. Vanen tro er det først til mølle. 

Der er et begrænset antal pladser på onlinemødet. 

Med venlig hilsen 
Søren Weiss

Om Liberating structures

Forestil dig at du hele livet igennem har haft adgang til et alfabet bestående af blot fem bogstaver. Hvor mange forskellige ord eller ideer ville du kunne udtrykke? Hvor begrænset ville du ikke være, når det gjaldt om at kommunikere? Hvor kedeligt, repetitivt og frustrerende ville det ikke være at interagere med andre mennesker? 

Et faktum er, at mange mennesker faktisk besidder blot fem grundlæggende strukturer, når de organiserer, hvordan grupper af mennesker samarbejder og kommunikerer. Disse konventionelle strukturer er “Præsentation”, “Den styrede samtale”, “Statusrapportering”, “Den åbne Diskussion” og “Brainstorming”. 

Jeg vil invitere dig til at udvide dit alfabet fra fem bogstaver til hele 33 bogstaver og derigennem åbne en ny verden af muligheder for dig, hvad angår måder at interagere og samarbejde på. Disse 33 bogstaver kaldes LIBERATING STRUCTURES. 

Liberating structures er teknikker, der er designet til at inkludere og engagere mennesker. Teknikkerne kan kombineres på utallige måder og er derved anvendelig i mange situationer i livet. Vi kan bruge teknikkerne på tværs af udfordringer eller muligheder - store som små, simple eller komplekse. 

Hvis du er optaget af, hvordan vi kan forbedre vores formåen i livet - hvadenten det er i privat eller professionelt regi, så vil liberating structures være en brugbar værktøjskasse for dig. 

Liberating structures er anvendlige for executives, mellemledere, undervisere, konsulenter, facilitatorer, studerende, sundhedsfaglige, offentligt ansatte, politikere - og mange mange flere… Vi kan alle få glæde af liberating structures.
Søren Weiss
Søren WeissSeniorkonsulent, Agile CoachDenne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Søren er seniorkonsulent og Agil Coach i tryZone. Søren har mere end 20 års erfaring som ledelsesrådgiver, Agil Coach, projektleder, Scrum Master og Product Owner. Han rådgiver og træner ledere og teams i, hvordan de ved at benytte agile metoder og rammeværk kan skabe forandringer og forbedringer i deres organisationer. Søren er ekspert i at gøre organisationer effektive ved at skabe en unik organisatorisk læringskultur.

Andre indlæg